I år havde Neel Resling Halpern Fonden lagt et stærkt program med danseforestillingen baseret på Susanne Biers prisvindende film ”Elsker dig for evigt.” Det er det blot 5 år gamle, men fremadstormende Black Box Dance Company der står bag når Susanne Biers tragiske og hjerteskærende kærlighedshistorie bliver til moderne dans.

Sammen med den berømte solist og komponist Pernille Rosendahl indtog de scenen på Takkelloftet i Operaen på Holmen. 

 

Neel Resling Halpern Fonden, der støtter talentfulde dansere og koreografer med base i Danmark, havde  sammensat et spændende program til Fondens Galla anno 2018:

Klokken 17.30 – 18.00: Ankomst i Takkelloftets smukke foyer

Klokken 18.00 – 18.30:  Samledes vi til unikt møde med Pernille Rosendahl og den anerkendte koreograf og kunstneriske leder for Black Box Dance Company, Marie Brolin Tani. Sammen fortalte de om arbejdet bag danseforestillingen. Som en særlig gæst deltog filmens hovedrolle indehaver, Marie Sonja Richter også i dette møde..

Klokken 18.30 – 19.30:  Reception hvor årets Halpern legat blev overrakt til danseren Anna Stamp Møller som danserde med i aftenens forestilling. Derpå var der efterfølgende stille-auktion hvor vore gæster kunne byde på vore sponsores gaver. 

Klokken 19.30:  Blev der ringet ind til forestillingen ”Elsker dig for evigt” på Takkelloftet

 

Fra Fondens bestyrelse sender vi en stor tak for al støtte og opbakning året igennem, og især til at gøre vor legatoverrækkelse og galla mulig.
Det var os en stor glæde at dele dette helt særlige Galla-program med vores gæster.