Om Neel Resling Halpern Fonden

Gennem hele sit liv var Neel en lidenskabelig tilhænger af uddannelsesudveksling og i var det regi medstifter af D.A.N.C.E (Dansk  Kultur udveksling) og Ballettens Venner.

Neel Resling Halpern Fonden udvælger hvert år en modtager som via et legat får et tilskud til at videreudvikle sig indenfor dansens verden, til minde om Neel.
Fonden blev oprettet i Danmark fordi Neel var dansk, – og yderst stolt af Danmarks rolle indenfor klassisk og moderne dans. En rolle som Neel gennem sit utrættelige arbejde bidrog aktivt til.

Det er vores hensigt at denne organisation fortsat skal opmuntre talentfulde dansere et godt stykke ind i fremtiden!

 

Tidligere er legat uddelingen blevet afholdt på Bellevue Teater, Politigården, Skolen for Akademisk Horsemanship, Glyptoteket, Det Kongelige Teater, Halpern Residence, Frederiksborg Slot, Rosenborg Slot, Divan2 i Tivoli og Det Nye Operahus i København.

Alt overskuddet går direkte videre til Fonden, som oprindeligt blev finansieret af Halpern-familien til minde om Neel og hendes kærlighed til dansk dans.

Neel var blandt andet præsident for Dansk Amerikansk Samfund (Danish American Society), formand for Ballettens Venner, formand for D.A.N.C.E, programformand for American Scandinavian Society, Bestyrelsesmedlem i Martha Graham og næstformand for Scandinavia Today
Neel blev kåret som ridder af Dannebrog i 1988.

 

 

Neels´ familie og venner skabte denne fond for at fejre hendes eftermæle, for at fortsætte arbejdet med at bidrage til Neels store lidenskab for dans.

Fonden bliver drevet “Con amore”. Den eneste belønning kunstnerne og bestyrelsen får er Fondens dybe taknemmelighed og legatmodtagernes smil.

Fonden blev stiftet den 22.oktober 1997 til minde om Neel Resling Halpern med et event på Bellevue Teateret hvor Jarl Friis Mikkelsen var  konfrencier, Kongelig operasanger Gert Henning Jensen sang akkompagneret af pianist Torben Petersen. Susse Wold læse op fra H.C. Andersens eventyr  “sommerfuglen”.
Mette Bødtcher, Silja Schandorff, Peter Bo Bendixen, Anne Marie Vessel Schlüter, Flemming Ryber, Henriette Muus, Johan Kobborg, Caroline Cavallo, Bill Holmberg, Jan Oluf Öström, Nikolaj Hübbe og Alexander Kølpin dansede.
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte var æresgæst.

Neel Resling Halpern og hendes mand, Mike Halpern havde gennem mere end 20 år et tæt venskab med Bjørn Wiinblad. Neel og Mike beundrede Bjørn Wiinblads kunst, som de var ivrige samlere af.

Gennem årene havde Neel Resling Halpern og Bjørn Wiinblad et solidt samarbejde omkring mange arrangementer, både i Danmark og USA, lige fra at Neel Fejrede Bjørn som Årets Mand i New York for Danish American Society, indtil Bjørn Wiinblad ærede Neels minde ved at tegne logo´et for Neel Resling Halpern Fonden.